Kranio-Sakral Terapi
Kranio-Sakral Terapi er en behandlingsmodel noget yngre end de to foregående behandlingsmetoder. Den udspringer fra en osteopatisk metode. Osteopati er en behandlingsform, der kan sammenlignes med kiropraktik eller fysioterapi, dvs. at osteopaten diagnosticerer og behandler udelukkende med hænderne. Den blev første gang beskrevet i 1920 af den amerikanske læge og osteopat William Sutherland. Han dokumenterede, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne også hos voksne.
Denne forskning arbejdede læge og osteopat John Upledger videre på i 1970’erne og udviklede kranio-sakral terapien til den selvstændige behandlingsform, vi kender i dag. Kranio-sakral terapi er en blid og dybdegående behandlingsteknik. Med sine hænder ”lytter” terapeuten til kroppens rytme og bevægelser. Denne respektfulde måde at møde kroppen på gør det muligt for modtageren aktivt at slippe bevidste og ubevidste spændinger. Terapiformen arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinalvæsken (væsken omkring hjernen), organer, bindevæv og muskler og har indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet.
Kranio-sakral terapibehandlingen kan afspænde membranerne, som har til opgave at holde de to hjernehalvdele på plads i forhold til kranieknoglerne. Cerebrospinalvæsken har til opgave at beskytte hjernen ved at fungere som en ”buffer” mod indersiden af kranieknoglerne.
Desuden er det cerebrospinalvæsken, der sørger for tilførsel af næringsstoffer til hjernecellerne og udskillelsen af affaldsstoffer. Det er derfor nødvendigt, at væsken kan cirkulere frit omkring hjernen. I behandlingen arbejdes der både med låste kranie- og ansigtsknogler og bindevæv samt spændt muskulatur.
Med teknikkerne arbejder behandleren også på at optimere flowet i cerebrospinalvæsken mellem kraniet og korsbenet. Behandlingen kan også afspænde bindevævet og rette eventuelle fejlstillinger i korsben- og bækkenområde.